Det vigtigste når du vælger hvad du skal forspire i, er at der er hul i bunden, både for god dræning, men også for at vandet kan optages fra bunden.

Potter

Uanset om du vælger tørvepotter eller plastikpotter, så kan de fleste planter blive stående i disse til det er tid til udplantning. Hvis ikke du vil plante om, kan du lægge pottemuld i bunden af potten, og såjord i den øverste halvdel. Således gror den følsomme spire i såjorden, og når den har etableret sig, vil rødderne forgrene sig ned i den næringsrige pottemuld og planten vil udvikle sig videre.

Tørvebriketter

Hvis du sår i tørvebriketter, behøver du ikke plante om før du planter ud. Læg tørvebriketterne i et drivhus til forspiring, så et frø i hver briket og vand.

Brikketterne svulmer op ved vanding. Ved udplantning sætter du hele briketten i jorden, og risikerer dermed ikke at skade plantens rødder.

Dyrkningsbakke

Er specielt god til meget små frø som kan være svære at så separat, og til sorter som skal bredsåes.

Dyrkningsbakken er også god som bund for frø der forspires i potter, da det er nemt at vande dem så de optager vandet fra bunden. Vælg et drivhus med store celler så planten kan vokse uforstyrret i længere tid inden omplantning.

Pluggbox

Et stabelbart drivhus som gør både såning og vanding til en leg. Et unikt pop-up system gør at du kan plukke planterne ud af boksen uden at skade rødderne.